Du har pligt til at bekæmpe bjørneklo

Maj 2014: Sidste nyt!
Kommunen er begyndt at føre tilsyn med at bjørneklo bekæmpes aktivt.
Læs om konsekvenserne såfremt du ikke bekæmper bjørneklo på din grund:
Brev fra Egedal Kommune om bjørneklo maj 2014 

I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen en langsigtet indsatsplan der indebærer at bjørneklo skal bekæmpes aktivt overalt i Egedal Kommune. Ikke bare et år, men år efter år 10 år frem.Det betyder for dig som grundejer at:

Du har pligt til aktivt at bekæmpe bjørneklo på din grund

Har du bjørneklo på din grund har du pligt til at bekæmpe bjørneklo de steder hvor den vokser på din grund 3 gange hvert år:
1) Senest 1. maj.
2) og igen senest d. 15. juni,
3) og sidste gang senest 15. august.

Hvis du observerer bjørneklo hos en af dine naboer kan du fortælle ham at han kan få hjælp til at bekæmpe bjrørneklo hos grundejerforeningen - se nedenfor. Du kan også melde det til grundejerforeningen, så sørger
vi for at indberette det til kommunen:

Du kan indberette  forekomst af bjørneklo ved at ringe til miljøafdelingen i Egedal kommune. Kontakt Rikke Storm Ringström på tlf. 7259 7315

Du kan anmelde bjørneklo på Egedal Kommunes hjemmeside. Klik hér for at gå direkte til   Bjørneklo på Egedal Kommunes hjemmeside


Her kan du også læse mere om tidsfristerne for hvornår du skal bekæmpe bjørneklo, og hvilke metoder kommunen
anbefaler.

Lån en rygsprøjte med ukrudtsmiddel i grundejerforeningen
Bjørneklo kan bekæmpes ved beskæring, men også med ukrudtsmidler. Da bekæmpelsen skal foretages mange gange kan det hurtigt blive til en stor udgift. Grundejerforeningen har derfor besluttet at hjælpe.

Vi har indkøbt to 20 liters rygsprøjter som du kan låne. Desuden har vi efter samråd med kommunen indkøbt et bjørneklo bekæmpelsesmiddel der hedder VegaNo. VegaNo er et naturligt ukrudtsmiddel som kan benyttes uden risiko for skader på miljøet. Ønsker du at låne en af vore rygsprøjter incl. VegaNo, så kontakt venligst et af bestyrelsesmedlemmerne i grundejerforeningen.

Derfor skal bjørneklo bekæmpes!
På grund af plantens store evne til at sprede frø skal bekæmpelsen foregå i samarbejde mellem private og offentlige grundejere. Offentlige myndigheder har ansvaret for bekæmpelsen langs veje og vandløb.
På private arealer er ejerne selv ansvarlige.

Smuk, men farlig
I Danmark har bjørnekloen ingen naturlige fjender. Den danner tætte 3-4 meter høje bestande, der fortrænger al anden vegetation. Dertil kommer, at dens plantesaft er giftig for mennesker.


Kæmpe-Bjørneklo dør, når den har sat frø, normalt efter 2 år. En stor plante kan sætte ca. 50.000 frø, der kan overleve i op til 10 år i jorden og stadig være spiredygtige.

Derfor skal en etableret bestand bekæmpes 2 – 3 gange i løbet af sommerhalvåret i 7-10 år uden afbrydelser for at være effektiv. Indsatsen vil være mest krævende de første par år og kan derefter gradvis reduceres.

PAS PÅ - Det er ikke ufarligt at bekæmpe bjørneklo
At røre ved kæmpe-bjørneklo kan give varige skader i form af hududslet.
Udslettet opstår fordi planten indeholder en saft, der bliver giftig når solen skinner på det berørte hudområde. I direkte sollys udvikles der væskefyldte blærer, der kan forårsage vedvarende udslæt.

Undgå enhver form for hudkontakt med planterne. Brug handsker og dækkende vandtæt tøj. Pas også på ansigtet. Det er sikrest at udføre bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo, når det er overskyet. Undgå at bruge buskrydder med snøre, da denne ophvirvler en tåge af giftig plantesaft.

Grundejerforeningen Klokkekilden - Buresø - 3550 Slangerup  | klokkekilden@yahoo.dk