Nyttige informationer / GF Klokkekilden ordensregler

Klokkekilden ordensregler


Du kan læse GF Klokkekildens ordensregler nedenfor, eller åbne og downloade dem i PDF format ved at klikke
hér.

Vedtaget på generalforsamlingen den 07.08.1977

1.  Afbrænding af affald o.l. kan kun finde sted i henhold til Stenløse Kommunes brandvedtægt, med henvisning til brandloven. 
2. Hastighedsbegrænsningen i området skal overholdes. 
3. Parkering er forbudt på alle veje og græsrabatter i området. 
4. Beplantning skal være i overensstemmelse med hegnsloven og servitutterne i området. 
5. Enhver opgravning af de private fællesveje til tekniske installationer e.l. skal forud anmeldes til bestyrelsen, kommunen og vandværket.

6. Almindelig hensyntagen
Plæneklippere, motorsave og andre støjende redskaber må ikke anvendes efter kl. 12:00 på søn- og helligdage og ikke efter kl. 20:00 på hverdage.

Ifølge politivedtægterne skal der ved brug af radio og anden form for musik tages fornødent hensyn til naboer.

Unødvendig motorkørsel (knallertkørsel o.l.) må ikke finde sted.

Hunde må kun færdes løse på egen grund.

Vejene i området bør, af hensyn til sikkerheden, ikke benyttes til leg.

Værn om vejbelægning, skilte og tekniske installationer. Hvor overlast finder sted, vil vedkommende blive draget til ansvar.

Græs og ukrudt skal holdes nede på parceller og rabatter.

 

Beskæring af træer, hække og rabatter

Der skal fra asfaltkant være en afstand på minimum 40 cm til bevoksningen, hegn, etc., op til minimum 275 cm højde, således at gående og cyklister får en smule ”albuerum” til at undgå den hårde trafik. På grafikken nedenfor, skal der læses ” 40 cm ” dér hvor der er angivet fortov.
 
* For Skovringsområdet gælder andre og særlige regler.
 
.
Grundejerforeningen Klokkekilden - Buresø - 3550 Slangerup  | klokkekilden@yahoo.dk