Hvad nu hvis...
Historien om dengang da nogen grundejere i Skovringen ville forlade GF Klokkekilden og lave deres egen grundejerforening
Skovringsområdet blev udstykket i 1964-65 og var oprindeligt en selvstændig grundejerforening. I 1976-77 valgte grundejerne i Skovringen at slutte sig sammen med grundejerne i GF Klokkekilden. Hvorfor er der ingen der kan huske.
I 2007 stillede en række grundejere forslag om at udskille matriklerne i Skovringsområdet fra Grundejerforeningen Klokkekilden.De ønskede at oprette en ny selvstændig grundejerforening for Skovringsområdet. Der blev brugt næsten 50.000 kr. på en advokatundersøgelse der skulle klarlægge reglerne. Derefter blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling hvor der skulle stemmes om forslaget.
På generalforsamlingen fløj beskyldningerne frem og tilbage mellem grundejerne. Det var tydeligt, at uenigheden var stor, men det var uklart hvad det var man var uenige om. Reelt var der ikke nogen der kunne forklare hvilke fordele der var for Skovringen ved at blive udskilt fra Klokkekilden.
Formålet med denne side
De sidste 3-4 år har der igen været nogen grundejere som har talt om at oprette en selvstændig grundejerforening for matriklerne i Skovringsområdet.
Der er ikke nogen af disse personer der har sat sig ind i reglerne, eller forstår hvad det indebærer hvis nogen grundejere vælger at oprette deres egen selvstændige grundejerforening.
Formålet med denne redegørelse er at forklare dem og alle andre interesserede hvordan det juridisk hænger sammen, samt hvad det indebærer hvis nogen af grundejerne i Skovringsområdet ønsker at udtræde af GF Klokkekilden for at danne en selvstændig grundejerforening.
Historien
Det område der betegnes som Skovringen består af ca. 100 matrikler der blev udstykket i 1964-65. Der blev oprettet en grundejerforening "Ejerlavet Skovringen" som alle grundejere i området oprindeligt var medlem af.
I den oprindelige parcelsalgsdeklaration §5 står der.at alle alle ejendomme skal være medlem af "en grundejerforening for området eller lignende". Der står ikke at de skal være medlem af Ejerlavet Skovringen. Grundejerne havde mulighed for at vælge at være med i en anden grundejerforening.
Ejerlavet Skovringen nedlægges pr. 31.12.76
I 1976 var der en del medlemmer af Ejerlavet Skovringen som ønskede at skifte til GF Klokkekilden. Dette er helt i overensstemmelse med deklarationens §5.
På en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 1976 besluttede grundejerne i Ejerlavet Skovringen at nedlægge Ejerlavet Skovringen som grundejerforening.
Da alle grundejere skal være medlem af "en grundejerforening for området eller lignende" blev det vedtaget at alle medlemmer i Ejerlavet Skovringen blev optaget i GF Klokkekilden. Efter generalforsamlingen blev Ejerlavet Skovringens vedtægter på juridisk korrekt vis annulleret på tinglysningskontoret, og bestyrelsen trådte tilbage.
Ejerlavet Skovringen var nedlagt og ophørte med at eksistere.
Efter at Ejerlavet Skovringen var nedlagt ønskede en gruppe grundejere at der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i Ejerlavet Skovringen. De ønskede at få omstødt beslutningen om at nedlægge ejerlavet. Dette blev afvist. Det er ikke muligt at afholde generalforsamling i en forening der i juridisk forstand ikke længere eksisterer.
Skovringens placering i GF Klokkekilden
I forbindelse med sammenlægningen fik grundejerne i Skovringsområdet en særstatus i GF Klokkekilden. I Ejerlavet Skovringen havde man i 1976 en del penge som man ønskede at bruge på bl.a. kloakering og asfaltering. Derfor oprettede man et særligt Skovringsudvalg som i de daværende vedtægters §8 fik følgende beføjelser:
Skovringsudvalget sørger for den almindelige vedligeholdelse af Skovringsområdets asfaltveje med tilhørende rabatter. Omfattende reparationsarbejder, optagelse af fælleslån og/eller opkrævning af særskilt vejbidrag kan kun vedtages på en generalforsamling, til hvilken der i dagsordenen som selvstændigt punkt er optaget en beskrivelse af Skovringsudvalgets forslag til vedligeholdelsesforanstaltninger. Stemmeberettigede er medlemmer fra de implicerede parceller nærmere beskrevet i stk. 2. Vedtagelser sker med simpel stemmeflerhed.
Skovringsudvalget er omtalt i GF Klokkekildens vedtægter §10 og §11
Den påtaleret og de rettigheder som Ejerlavet Skovringen i sin tid havde blev ved sammenlægningen i 1976 overdraget til GF Klokkekilden.
Dette fremgår af vedtægternes §11.
Den ekstraordinære generalforsamling i 2007 blev indkaldt iht. GF Klokkekildens vedtægters §7, hvilket betyder at alle ca. 320 medlemmer i GF Klokkekilden kunne stemme om spørgsmålet. En evt. ny afstemning vil blive afholdt på samme måde.
På generalforsamlingen fremlagde advokaten sin redegørelse, og forklarede at iht. den oprindelige parcelsalgsdeklaration §5 står det fortsat (formentlig til evig tid) grundejerne i Skovringen frit for at forlade GF Klokkekilden og melde sig ind i en anden grundejerforening.
Det skal nævnes, at der ved afstemningen i 2007 ikke var flertal blandt de fremmødte grundejerne fra Skovringen for at melde sig ud af GF Klokkekilden.
MEN - Hvad nu hvis...
På generalforsamlingen i 2007 redegjorde advokaten for en række spørgsmål som ingen indtil da havde overvejet.
1) Advokatundersøgelsen fastslog, at det er muligt for grundejere i Skovringen at forlade GF Klokkekilden.. Parcelsalgsdeklarationens §5 siger at alle ejendomme skal være medlem af "en grundejerforening for området eller lignende". Dette er stadig gældende. Hvis en gruppe grundejere vælger at oprette en grundejerforening kan de udtræde af GF Klokkekilden, mens andre grundejere kan vælge at blive i GF Klokkekilden.
2) Det er ikke muligt at lave en afstemning hvor et flertal beslutter at alle grundejere skal melde sig ud af GF Klokkekilden for samlet at indtræde i en anden forening. Hver enkelt grundejer i Skovringen skal personligt melde sig ud, og samtidig dokumentere at han på udmeldelsestidspunktet melder sig ined i en anden forening.
Iøvrigt skal det afklares, hvordan en grundejer på et senere tidspunkt kan genindtræde i GF Klokkekilden.
3) Det skal afklares om en gruppe grundejere ved udtræden af GF Klokkekilden kan anvende navnet Ejerlavet Skovringen. I vedtægternes §9 står der: Påtaleretten i henhold til pantstiftende deklaration af 17.03.1964 vedr. matr. nr. 11 b m.fl. Slagslunde by og sogn (Skovrings området) indehaves af grundejerforeningen Klokkekilden.
Det er GF Klokkekilden der har "retten" til Skovringsområdet, herunder ejerskabet til veje og andre fællesarealer.
Hvis dette skal ændres vil det næppe kunne gøres ved en almindelig flertalsbeslutning på en generalforsamling, men vil formentlig kræve en særskilt afstemning hvor dette punkt skal skrives ud af GF Klokkekildens vedtægter. Det vil kræve advokatbistand at afklare hvordan dette skal håndteres i praksis. Hvis nogen grundejere forlader GF Klokkekilden, mens andre forbliver medlemmer i GF Klokkekilden, bliver det svært, formentlig umuligt, at finde en løsning på dette spørgsmål.
Hvis nogen medlemmer er udmeldt af GF Klokkekilden inden spørgsmålet er afklaret vil de have fortabt deres stemmeret i GF Klokkekilden.
En mulighed er, at de medlemmer der ønsker at udtræde opretter en ny grundejerforening med et andet navn. De vil ikke kunne være medlemmer af eller have stemmeret i Skovringsudvalget da dette udvalg samt påtaleretten vedrørende Skovringsområdet ligger hos GF Klokkekilden.
4) Der skal findes en løsning så de grundejere der udtræder af GF Klokkekilden kan betale deres andel af vejvedligeholdelse og snerydning. Dette vil formentlig skulle ske til GF Klokkekilden, da Skovringsudvalgets beføjelser er begrænsede til vedligeholdelse af veje og rabatter. Skovringsudvalget kan ikke forhandle eller træffe afgørelser med 3die part. Dette udelukker også at de udmeldte grundjere kan være medlemmer af Skovringsudvalget.
Det skal nævnes at Skovringens formue jf. vedtægternes §10 stk. 1 og stk. 6 for flere årtier siden er brugt op. Der er således intet til hinder for at bestyrelsen nedlægger Skovringsudvalget og selv udfører de i vedtægterne nævnte opgaver.
5) Alle veje og rabatter i Skovringsområdet er fællesarealer, og hvis en grundejer udtræder af GF Klokkekilden er han ikke længere medlem af den grundejerforening som har påtaleretten (ejerskabet) af fællesarealerne. Det betyder reelt at grundejeren ikke længere er medejer af den to meter brede rabat der ligger ud for hans matrikel.
GF Klokkekilden vil kunne opkræve et større beløb til vedligeholdelse af veje og rabatter end foreningens egne medlemmer betaler.
Hvem skal betale for advokatomkostningerne
Ovenstående spørgsmål skal afklares inden en evt. afstemning kan sættes på dagsordenen, og det vil kræve juridisk bistand. Spørgsmålet er, hvem der skal betale omkostningerne. Er det GF Klokkekilden eller de grundejere der ønsker at forlade GF Klokkekilden. Vedtægterne giver ikke mulighed for at der kan anvendes kontingentmidler fra Skovringsudvalge. Det er svært at se hvilken interesse GF Klokkekilden har i at betale for en sådan omkostning. Uanset hvad vil dette spørgsmål skulle indbringes for og vedtages af en generalforsamling.
Bestyrelsens holdning har siden 2007 været, at hvis der er grundejere der ønsler at forlade fællesskabet, må det være for egen regning. Det er ikke rimeligt, at de 220 medlemmer af GF Klokkekilden, der ikke bor i Skovringsområdet, samt de medlemmer af GF Klokkekilden der bor i Skovtingen, og som godt tilfredse med at være medlemmer af GF Klokkekilden, skal betale for at få afklaret disse spørgsmål, som de er fuldstændigt uinteresserede i.
Afrunding
Ovenstående er baseret på de dokumenter det har været muligt at finde frem til, samt kontakt til og vejledning fra Egedal Kommune og Tinglysningskontoret. Desuden har der været samtaler med en række af de grundejere der var aktive i arbejdet med sammenlægningen i 1976, og som stadig lever. Har du materiale som vi ikke har set, eller som kan supplere de oplysninger der her er fremlagt, vil vi meget gerne have en kopi eller låne dem til gennemlæsning.
Kommentar
Det er svært at få øje på væsentlige argumenter for at grundejere i Skovringsområdet ønsker at udtræde af GF Klokkekilden. De sidste år har det været svært at få nogen til at melde sig til bestyrelsen og Skovringsudvalget. Det er faktisk så svært at finde nye medlemmer, at vi af samme årsag har haft samtaler med vores nabogrundejerforening Buresø om en sammenlægning.
De fleste kan se fornuften i at slå de to eksisterende foreninger sammen til én, og derfor virker det også underligt, hvis nogen mener der er behov for endnu en grundejerforening i området. Når man ikke engang kan skaffe tre medlemmer til Skovringsudvalget, hvordan skal man så kunne fylde en bestyrelse ud. Hvis der er nogen der savner indflydelse er de velkomne til at melde sig til den nuværende bestyrelse.
Der er rigeligt med plads.
Der har ikke på nogen generalforsamling været utilfredshed med det eksisterende fællesskab. De økonomiske fordele ved at være en stor forening er åbenlyse. Vi har et af Danmarks laveste kontingenter.
Formålet med ovenstående gennemgang har været at skabe klarhed over de faktiske forhold. Vi håber at de få personer, der overvejer at oprette en ny forening vil tænke sig om en ekstra gang, og overveje om det er besværet og omkostningerne værd.
/ Knud Bille, formand GF Klokkekilden - november 2011